Handelsbetingelser ved køb af familiekort
Medlemskab
Et medlemskab er frivilligt og gælder for ét år ad gangen, med automatisk fornyelse hvert år på samme dato som din oprindelige tilmelding. Når du tilmelder dig Familiekortet, behandles din tilmelding, og vi sender en bekræftelse, når din nøglebrik er klar til afhentning. Først på denne dag trækkes betalingen via MobilePay, og dit medlemskab starter. Efterfølgende vil du automatisk blive trukket 300 kr. hvert år på samme dato via MobilePay. Dette fortsætter uændret, indtil du selv afmelder det i MobilePay-appen.
Betaling
Din første betaling trækkes først, når din nøglebrik er klar til afhentning, og vi har sendt dig en bekræftelse. Dit medlemskab og abonnement starter på denne dag, og herefter trækkes det årlige kontingent automatisk via MobilePay på samme dato. Du kan til enhver tid afmelde din automatiske betaling i MobilePay-appen.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved køb af Familiekortet. For at udøve fortrydelsesretten skal du informere os via e-mail om din beslutning om at fortryde købet inden for 14 dage fra købsdatoen.
Returnering
Hvis du vælger at fortryde dit køb inden for fortrydelsesfristen, vil vi refundere det betalte beløb inden for 14 dage efter modtagelse af din fortrydelsesmeddelelse. Eventuelle udleverede brikker skal returneres til Kalvslund Borgerforening, hvorefter de vil blive deaktiveret.
Udmeldelse
Du kan til enhver tid afmelde dit medlemskab ved at deaktivere den automatiske betaling i MobilePay-appen. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke, selv hvis du afmelder i løbet af året. Efter udmeldelse skal den udleverede brik til hallen returneres hurtigst muligt. Hvis dette ikke sker, vil brikken blive deaktiveret, og du vil blive faktureret for brikken.
Adgang
Medlemskab giver ubegrænset adgang til hallens faciliteter, når de er ledige. Faciliteterne kan ikke benyttes, når de er reserveret i hallens kalender. Medlemmer har adgang til hallen døgnet rundt.
Efter tilmelding til Familiekortet vil du modtage instruktioner om, hvordan du afhenter brikken, der giver adgang til hallen.
Regler
- Alle redskaber skal ryddes op efter brug.
- Der må kun bruges indendørs sko, der ikke efterlader sorte streger i hallen.
- Alle redskaber i redskabsrummet, der ikke er fastlåst med kæde, må frit benyttes.
- Hallens faciliteter skal efterlades opryddede og pæne.
- Mad og drikke må kun indtages på første sal i det dertil indrettede område.
Klagehåndtering
Hvis du har en klage, bedes du kontakte os via e-mail eller telefon. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 14 dage. Klager kan sendes til:
E-mail: simon@kalvslund.dk
Telefon: 71 74 11 14
Aftaler indgås med Kalvslund Borgerforening (CVR. nr. 30107322).
Betingelserne blev sidst opdateret den 02-09-2024.